Find en god gren!

Udgivet ons d. 25. mar 2020, kl. 15:08
Kirke på afstand

Af Sandra Kastfelt, Mariendal Kirke.

Jeg kigger på fugle. Det har jeg altid gjort og dette forår kan jeg slet ikke lade være. Det er terapeutisk at lade blikket følge en fiskehejre, der flyver tungt over tagene på vej til Frederiksberg Have eller lade sig drage op i det uendelige blå af et træk af traner med lange halse og hvide maver på vej ud over Øresund. Imens har vi mennesker i disse dage strudseadfærd. Vi vil helst stikke hovederne i jorden og håbe, at alt det grimme forsvinder, imens vi står der. Som om det, der truer os, slet ikke er der, når vi ikke kan se det.

Strudseadfærd er et grundinstinkt, når vi er skræmte, tror jeg. Men det dur’ ikke. Faren driver ikke over, blot fordi vi presser øjnene hårdt i og stikker hovederne i busken eller tager skyklapper på. Så er det godt, at mennesker også er historiefortællere og kan gribe fat i fortællinger, der oplyser, løfter og lindrer. Som myten om Fugl Føniks.

De gamle fortalte, at Fugl Føniks levede i 300 år og når den døde, gik den op i flammer og opstod af sin egen aske på tredjedagen. Et ældgammelt billede på renselse, genfødsel og en ny begyndelse. Kristne har brugt billedet af Fugl Føniks til at beskrive påske, opstandelse og nyt liv. Ja, til symbolsk at skildre troen på, at vi er med i en historie, der ender godt.

Når vi i disse dage vågner om morgenen og mærker, at forårslyset tager til dag for dag, synger fuglene ude fra byens haver og parker og lygtepæle ind gennem vinduerne. De ved intet om menneskeverdenens tilstand, føler ingen afmagt, rammes ikke af uro, mistror ikke andres nærhed. De lever, flyver og synger.

Vi kunne drømme om at sidde sorgløst som solsorte, duer og måger på tagryggene. Finde sig en god gren og sætte sig der og tage foråret ind, ubekymrede. – Vi kunne også gøre det. Hive hovederne op af buskene, løfte blikket og rejse os og gå dagene i møde med varsomhed og omtanke og i tillid til at historien om Fugl Føniks giver os vinger, fordi den fortæller os, at vi er med i den historie, der ender godt. Ja, at vi kommer igennem det hele – fornyede.

Ophavsret: