Skærtorsdag: Læs tekstudgave af dagens prædiken

Udgivet tor d. 9. apr 2020, kl. 10:30
Skærtorsdag: Tekstudgave af dagens prædiken

Videogudstjeneste - skærtorsdag ved sognepræst i Godthaabskirken: Martin Elvstrøm-Vieth.

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Det var før påskefesten, og Jesus vidste, at hans time var kommet, da han skulle gå bort fra denne verden til Faderen; han havde elsket sine egne, som var i verden, og han elskede dem indtil det sidste. Og mens de holdt måltid – Djævelen havde allerede sat sig for, at Judas, Simon Iskariots søn, skulle forråde ham; og Jesus vidste, at Faderen havde lagt alt i hans hænder, og at han var udgået fra Gud og nu gik tilbage til Gud – så rejser Jesus sig fra bordet og lægger sin kjortel, tager et klæde og binder det om sig. Derefter hælder han vand op i et fad og giver sig til at vaske disciplenes fødder og tørre dem med klædet, som han havde bundet om sig. Han kom så til Simon Peter, og Peter sagde til ham: »Herre, vasker du mine fødder?« Jesus svarede ham: »Hvad jeg gør, fatter du ikke nu, men senere skal du forstå det.« Peter sagde: »Aldrig i evighed skal du vaske mine fødder.« Jesus svarede: »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« Simon Peter sagde til ham: »Herre, så ikke kun fødderne, men også hænderne og hovedet!« Jesus sagde til ham: »Den, der er badet, behøver ikke at få vasket andet end fødderne, men er ren over det hele. Og I er rene; dog ikke alle.« Han vidste nemlig, hvem der skulle forråde ham; derfor sagde han: I er ikke alle rene. Da han nu havde vasket deres fødder og taget sin kjortel på og sat sig til bords igen, sagde han til dem: »Forstår I, hvad jeg har gjort mod jer? I kalder mig Mester og Herre, og med rette, for det er jeg. Når nu jeg, jeres Herre og Mester, har vasket jeres fødder, så skylder I også at vaske hinandens fødder. Jeg har givet jer et forbillede, for at I skal gøre, ligesom jeg har gjort mod jer.« Amen

Jeg er nok ikke den eneste, der igennem tiden har undret mig over Jesu fodvask. Disciplene er i hvert fald i vildrede. Peter, hører vi, misforstår meningen. Det er også besynderligt. Hvorfor nogen-og-tyve discipelfødder lige pludselig skal have en omgang, alle forestiller jeg mig snavsede og lugtende.  Ja, selv Judas – må vi formode, forræderen, får fodsveden tørret af.  Det er et billede på tjeneste, siger Jesus – hvad jeg gør, det skal I gentage og jeg kan næsten se disciplene måbe, mens Jesus går fra hæl til hæl. Og vi med samme forundring. Denne Skærtorsdag  er det dog noget særligt. Sjældent har der nemlig været så meget fokus på renhed og vask. Hele tiden bliver vi mindet om at bruge de der mindst 20 sekunder på at vaske hænder eller, har jeg hørt, den tid det tager at synge Stayin alive, det gamle disconummer. Som i øvrigt også kan bruges til hjertemassage. Nej, Jesu fodvask har en særlig klang i de her dage. Fordi ligesom vores håndvask er afgørende for andres helbred, så er Jesu fodvask i sit yderste et spørgsmål om liv og død. ”Hvis jeg ikke vasker dig, ” siger Jesus til Peter, ”har du ikke lod og del sammen med mig.” Det får fodvasken i dag tilfælles med sæbe og håndsprit, hvis den ellers var til at drive op. Ja, med lidt store ord kommer den til at stå som forskellen mellem frelse og fortabelse. Et, undskyld, Stayin alive. Et bliven i live. Ikke fordi Jesus var særligt optaget af hygienje, i visse tilfælde tværtimod, men Han ville nu engang have os levende.

Den besynderlige fodvask er derfor ikke bare et eksempel til efterfølgelse. Som billede sammenfatter den, hvad der lå til grund for at Jesus overhovedet kom. Det kan nemlig siges meget enkelt: os. Vi der nu går i lange buer udenom hinanden. Os der på myndighedernes anvisning er givet at leve i long-distance relationships, på lang afstand af hinanden. Ja, det har nærmest træk af ballet, når vi søger at undgå hinanden, de få steder vi stadig må samles.

Hvornår har vi sidst givet nogen hånden? Hvornår kom vi hinanden nær? Så tæt som Jesus i dag kommer på disciplene? Der er i hvert fald ikke 1-2 meter mellem Ham og de snavsede fødder. Til gengæld er der en Gud der overskrider alle grænser. Det har fodvasken tilfælles med indstiftelsen af nadveren i aften. Begge er et opgør med fravær. For som disse corona-dage giver os at fornemme – Der er en fortabelse i afstanden. I det ikke at kunne nå hinanden. Så kan de sociale medier nok så meget. Forene os på alle mulige digitale og vedhæftede måder. Men ingen af dem evner at erstatte den virkelige kontakt. Berøringen. Den vi kan føle en fortabelse ved at mangle. Frelsen derimod, ja, i aften ligger den lige for fødderne af os i skikkelsen af et passioneret nærvær. Som et billede på tjeneste, ja, men som alt det Jesus gjorde, et spørgsmål om liv og død.

Det har fodvasken nemlig tilfælles med håndvasken. At det har konsekvenser ikke at gøre det. »Hvis jeg ikke vasker dig, har du ikke lod og del sammen med mig.« For -som vi ikke kan nøjes med at vaske hænder i tankerne, ligeså lidt kan Jesus være nærhed på afstand. Og grænsen overskrides. Alle diskretionslinjer.  Hvor besynderligt det end måtte virke. Hvor farligt det end måtte være at komme for tæt på os. For det er det. Det skal vi se i morgen. Hvilke blodige konsekvenser det har, når Gud søger menneske. Så hjerteskærende, at Pontius Pilatus må vaske sine hænder.

I dag er det disciplenes trætte torsdagsfødder, der får vand på sig. Et for så vidt almindeligt ritual på Jesu tid, og det der gør dagen skær, ren. Men når Han gør det med en alvor som når vi nu vasker hænder igen og igen.

Skærtorsdag står derfor som skillelinjen mellem liv og død. Mellem nærhed og afstand. Frelse og fortabelse. Det hele sammenfattet i en mærkværdig fodvask, for Peter lige til at misforstå, og lidt senere, en nadver, mindst ligeså gådefuld. Dette er mit legeme, dette er mit blod. At Gud er grænseoverskridende, siger det, om Han så giver sig selv i vandbadet, brødet eller vinen – Han går helt tæt, men altid kun for at Han kan være, hvor vi er og omvendt.

Derfor gør Han i dag både det vi skal, discipline vaskes, og det vi ikke må, i en direkte berøring. Og denne torsdag bliver ikke bare skær, men hjerte-skær. Der er i hvert fald ikke fod-koldt. Det kan du se i en smådryppende discipelfod, også den, der går i små sko. Du ser, hvad Gud ikke vil have, Peter og vi ikke skal mangle. Her på skillelinjen mellem dag og nat, der ligger det nemlig lige for vores fødder. Og beder os gå i dets tjeneste, give nærheden videre …i disse dage ved at holde afstand. I morgen skubbe Pontius Pilatus væk fra håndvasken i 20 sekunder eller så længe det tager, at synge hittet Stayin Alive. En sang der ligesom evangeliet i dag går lige i fødderne på os, for i dem at lade os mærke, at Gud vil have os levende.

Lov og tak og evig ære være dig, vor Gud – Fader, Søn og Helligånd. Du som var, er og bliver én sand Treenig Gud, højlovet fra første begyndelse. Nu og i al evighed AMEN

Lad os bede:

Jesus Kristus,

Vær os nær, når vi er bange

Vær os nær, når vi svigter

Kom os nær, hvor vi tror

Forbliv os nær hvor vi tvivler

Vær os nær hvor alt er lyst

Vær os nær, hvor livet går i sort

Vær os nær, hvor vi søger at holde dig på afstand

Vær de mennesker nær, der i sundhedsvæsenet tjener os i vor skrøbelighed

Vær dem nær der dagligt søger at holde orden i kaos, holder åbent, samfundet kørende

Vær os nær i disse svære tider

Forbliv os nær, hvor det hele letter

Vær vor dronning nær og alle dem, der på vores vegne træffer afgørende beslutninger

Jesus Kristus vær os nær i ét og alt

Vær os nær på en sådan måde, at døden bliver fjern

 

Fadervor,

du som er i himlene!

Helliget vorde dit navn,

komme dit rige,

ske din vilje

som i himlen således også på jorden;

giv os i dag vort daglige brød,

og forlad os vor skyld,

som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,

men fri os fra det onde.

Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

"Herren velsigne dig og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred." AMEN

Afsluttende salme:

Den Danske Salmebog nr. 179: Herren god, som uden grænser. Tekst: N.F.S. Grundtvig 1833.

Ophavsret: