Tekstudgave af gudstjenesten Mariæ Bebudelsesdag

Udgivet søn d. 29. mar 2020, kl. 12:30
Tekstudgave af gudstjenesten Mariæ Bebudelsesdag

Mariæ bebudelsesdag, søndag d. 29. marts. Gudstjeneste ved provst Kirsten Jørgensen

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus.

 Vi skal høre evangeliet på Mariæ Bebudelsesdag. Vi finder det i Lukasevangeliet kap 1, vers 46-55:

Da sagde Maria: Min sjæl ophøjer Herren, og min ånd fryder sig over Gud, min frelser! Han har set til sin ringe tjenerinde. For herefter skal alle slægter prise mig salig, thi den Mægtige har gjort store ting mod mig. Helligt er hans navn, og hans barmhjertighed mod dem, der frygter ham, varer i slægt efter slægt. Han har øvet vældige gerninger med sin arm, splittet dem, der er hovmodige i deres hjertes tanker; han har styrtet de mægtige fra tronen, og han har ophøjet de ringe; sultende har han mættet med gode gaver, og rige har han sendt tomhændet bort. Han har taget sig af sin tjener Israel og husker på sin barmhjertighed – som han tilsagde vore fædre – mod Abraham og hans slægt til evig tid.

Prædiken: Danmark synger

Den morgen, hvor jeg satte mig til tasterne for at skrive den prædiken, som du hører lige nu, da sang Philip Faber igen, som han gør det hver morgen på TV, sammen med hele Danmark. Og den morgen – det var i onsdags – da sang vi ”En lærked letted”. Skrevet af Mads Nielsen i 1945 i anledning af Danmarks befrielse.

Det var Smilla fra Silkeborg, der havde skrevet til Danmarks Radio og ønsket den. Jeg vil skyde på, at Smilla er ca. 10 år. Hendes begrundelse for at ønske lige præcis den sang var, at hun synes, at verden har brug for at blive fri igen. Fri af virusen. Det var forår og Danmark frit, dengang i 1945, da lærkerne lettede igen. Det er forår, men Danmark er stadig besat af en virus.

Men Danmark synger.

Sammen på TV; fra altaner på Nørrebro, fra gårde mellem boligblokke, ud af kirkevinduer, som i går aftes fra Godthaabskirkens vinduer. Ligesom italienerne synger fra deres balkoner og sikkert mange andre verden over. For sangen er frihed. Og når vi synger, så trodser vi på den mest opbyggelige måde alle de bånd, som vi for tiden er nødt til at lægge på os selv. Vi synger os frie.

1. Da Maria opdagede, at hun skulle føde verdens mest usædvanlige barn, da blev hun først meget bange, og englen Gabriel måtte berolige hende: Frygt ikke. Og så brød hun ud i sang:

Jeg takker Gud af hele mit hjerte

jeg glæder mig over at han er min frelser

Marias sang er en frihedssang. Det meste af den handler om, at hun har fået et frihedsbudskab, der betyder, at hun kan overskride alle de begrænsninger, der ellers er lagt på hende -  begrænsninger, fordi hun er kvinde; fattig; i egne øjne ingenting værd; fordi hun hører til blandt de små. Men nu er hun fri, fordi hun er udvalgt af Gud.

Vi synger med Maria. I dag, i coronaens skygge synger vi os frie.

Vi ejer nemlig den frihed, at vi kan overkomme alle de hårde nødvendigheder, der lige nu trænger sig ind på os, ved at sørge for at holde vores sjæl og ånd fri. Og det gør vi jo. Hver dag. Det gør vi, når vi viser omsorg for den anden; når vi opmuntrer hinanden; når vi finder på tossede ting, der kan få os til at smile; når vi udviser samfundssind – det ord, vi nu alle sammen så gerne vil gøre til vores og med rette være stolte af. Når vi vælger at passe på de små i samfundet; når vi passer på dem, som vi ellers så ofte kommer til at agte for lidt.

Vi holder os frie, når vi synger.

2. Marias frihedssang er en sang om det gudmenneske, der om nogen i verdenshistorien har lært os, hvad tro, håb og kærlighed er værd. Han, der bad os se på lærkerne, der ikke bekymrer sig om dagen i morgen, men bare synger. Ham, der peger på den livsfryd, der er høj som himlens lærker. Det er ham, der bor i kim i Marias skød. I dag er vi alle Maria, og vi bærer kimen til kærlighed i os. Gud ser, at vi alle kan bære frugt. At vi alle er frugtsommelige med håb og kærlighed og frihed og ubekymrethed og sang. Også i dag. Særligt i dag.

En digter siger:

Til sidst indså jeg at der ikke kom noget ud af al den bekymring.

Jeg gav slip. Og hankede op i min gamle krop

og gik ud i morgenen,

og sang. (Mary Liver)

Vi ved ikke, hvor verden er om ni måneder. Men der er grund til at insistere på, at selvom denne virus fører så meget forfærdeligt med sig, så megen død og lidelse, så vil der igen fødes noget godt. Og en dag vil vi være endeligt frie, ikke bare i ånd og sjæl, men også i krop, vores egen og samfundets krop.

 En klog mand har sagt, at den afgørende modsætning ikke er liv og død, men lovsang og tavshed. Død er tavshed (Helmuth Friis). Liv er lovsang. At synge er at tale døden midt imod. Så lad os følge Smilla fra Silkeborgs opfordring og synge, med hinanden og med Maria. Lad os synge Danmark frit. Amen.  

  Lad os bede:

Vores far i himlen, tak for det liv du giver os, for alle gode gaver. Hjælp os til at lægge frygten bag os, så vi kan leve i tillid til din fremtid. Åbn vores sanser og væk vores tanker, så vi hengiver os til din og til hinandens kærlighed.

Vi beder for det barn, der undfanges lige nu. Vi beder for den Maria, der bor i en flygtningelejr på Lesbos, i den jordanske ørken, i Kenya, og som skal bære sit barn de næste ni måneder frem mod fødslen under kummerlige forhold.

Vi beder for dem, der er syge, for de døende og for dem, der følger et kært menneske, der skal dø og for dem, der nu ikke har mulighed for at holde om den syge og gamle.

Vi beder for alle, der over hele verden sætter deres eget liv på spil for at hjælpe de mennesker, der er ramt af corona.

Vi beder for den ensomme.

Send engle til dem, der lever på gaden, i stille lejligheder, i afsondrethed fra deres kære.

Vi beder for alle børn i verden. Giv dem et hjem. Lad dem vokse op i fred, omgivet af mennesker, der vil dem det godt. Lær os at se dig i barnet.

Vi takker for vores land og for vores demokrati. Vær med regering og folketing, der lige nu skal tage så mange afgørende beslutninger. Vær med dronningen og hele hendes hus.

Ske ikke vores vilje, men din. 

Fadervor:

Fader vor, du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed!

Amen.

Herren velsigne dig og bevare dig Herren lade sit ansigt lyser over dig og være dig nådig Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred.

Amen.

Afsluttende salme:  Den Danske Salmebog nr. 80: Tak Og Ære Være Gud. Tekst: Heinrich Held 1658. N.J. Holm 1829. Sunget af Det kongelige danske Musikkonservatoriums Børnekor.

Ophavsret: