At være sammen, hver for sig

Udgivet fre d. 15. maj 2020, kl. 10:12
Kirke på afstand

Af Karin Franijeur Znaider, sognepræst i Solbjerg Kirke

Det at synge sammen giver en fællesskabsfølelse. Det har vi i den grad erfaret her i corona-tiden. Der synges i hele verden. Der synges fra altaner, på plæner foran plejehjem, i stuerne foran skærmen og af musikgrupper på de digitale medier, for sang er fællesskab og kan sætte mennesker fri.

Alsangskonkurrencens vindersang hedder i år ”Frihedens Lysdøgn”. Den nye fællessang om frihed har tekst af Anne Vad og melodi af Julie Maria og Nikolaj Busk. Den er blevet til for at fejre 75 året for Danmarks befrielse og skulle have været sunget overalt i Danmark den 4. maj.

I et lukket arrangement fra Mindelunden i Ryvangen kunne man på TV2 høre og se sangen blive opført af Julie Maria og Silas Bjerregaard. Du kan finde den på YouTube. Teksten kan du læse her.

Nyd teksten. Lad dig føre og inspirere af den. Man kommer på en slags poetisk rumrejse, hvor traditionen med at sætte levende lys i vinduerne på befrielsesdagen forenes med at lade tankerne flyve fantasifuldt ud i det ukendte og uendelige, hvor både krop og sjæl kan boltre sig.

Og det er måske lige præcis det vi længes efter?  At være helt fri til at være os selv.

”Frihedens Lysdøgn”

1. Friheden bor i ideer,

der udspringer dér, hvor vi er,

så en horisont bli’r til flere.

For det er derude, det sker,

i tanke- og skabelsesrummet!

Alt nyt kommer klart for en dag.

Pist væk er alt skjult og formummet,

og tryghedens rumhavn lagt bag.

2. Friheden lyser i sproget,

som si’r, hvad vi elsker og tror;

som sender, når vejret er tåget,

et solpanel formet af ord.

Med friheden til at fortælle

forløses det, sprogets minut.

Vi husker et blad på en nælde.

En banegård helt sønderskudt.

3. Friheden danser i kroppen,

som strækker sig smidigt og rundt

mod paradisæblet i toppen

et grenbøjet buesekund.

Den frie bevæg’ligheds gave,

på tværs, over grænser og skel.

Helt fri i den kosmiske have.

Helt fri til at være sig selv.

4. Friheden ånder i lysten,

i solhverv og midsommerbål,

i blikke mod månen og kysten,

og samværets ildfulde skål.

I løfteraketter af hænder,

et men’skehavs bølgemagi,

i stemmer fra dybet, vi kender:

Erindringens syngende vi.

5. Frihed er alt, selve livet.

Med brændpunkt i tryghed og fred.

Og husk: Tag den aldrig for givet!

Det er som med stor kærlighed!

Sæt bloklys i vinduets karme.

Et minde får liv gennem dig,

et minde om tidsånd og varme

og frihedens lysdøgn i maj.

 

 

Ophavsret: