Tirsdag d. 30. april
kl. 19.30-21.00:


Hjemme hos...
Oversætter, forfatter, foredragsholder, konferencier m.m.

Mogens Wenzel Andreasen​
fortæller om sin barndom under besættelsen af den tyske værnemagt fra1940-45
- og lægger op til efterfølgende samtale.
Pris 50 kr.

Tilmelding til Hjemme hos...Mogens Wenzel Andreasen

HJEMME HOS...

Kom og mød et menneske, der har noget på hjerte.

På Frederiksberg bor der masser af mennesker, der har en historie at fortælle. Om en sag, hun brænder for; en rejse, der ændrede ham; en bog, et stykke musik, et teaterstykke, der blev anledning til mange overvejelser. En teologisk eller filosofisk eller politisk ide, der er afgørende og som må deles og drøftes med andre.

Salonen Hjemme hos... finder sted i et hjem, og kun en snes mennesker deltager. Du får rig lejlighed til både at lytte men også at byde ind og bidrage med de tanker, værtens fortælling inspirerer dig til. Her kan der tales tæt og intenst om det, der rører os. Her tror vi på noget så gammeldags som samtalens kraft og værdi.

Arrangementet har tidligere bl.a. været afholdt hos advokat Sys Rovsing og professor Steen Hildebrandt.