Danmark er, som det meste af verden lige nu, i konflikt med Rusland. For nogle betyder det også at være i konflikt med russisk kultur og det russiske folk, men det giver ingen mening at boykotte historien, endsige genere almindelige russere der tilfældigvis bor på Frederiksberg. De skal ikke stå på mål for Putins ugerninger, hvis de ikke aktivt støtter hans regime – og det er der vist ikke mange russere udenfor ambassaden der gør.

For noget tid siden hørte jeg et stykke orkestermusik, vistnok russisk, på Solbjerg Plads, bag ved Frederiksberg Centeret og Hovedbiblioteket. Det var ganske fortryllende, men blev ikke fremført af hverken et ensemble eller af unge håbefulde konservatoriestuderende, nej musikken strømmede ud af højtalere i flisebelægningen fra de såkaldte lydbrønde. Hvis man ikke selv har oplevet dette fænomen, så kan jeg kun anbefale at komme forbi, når der næste gang bliver opført musik på denne forunderlige og smukke måde. Du vil opleve at står midt i musikken, midt i orkesteret, og har blæserne dér, strygerne dér og slagtøjet dér.

Sådan spiller Frederiksberg op mange steder, og med lunt vejr lokkes flere ud på gader og pladser, og så får sanserne lov til at boltre sig i indtryk. Duften af bagværk fra byens brødudsalg, de mange baristaer der gør sig umage med at lave den perfekte kaffe og måske selv rister bønnerne i baglokalet, blomsterne i byens parker og haver eller de mange små spisesteder med dufte og smage fra hele verden, der jo bor i vores by, og bringer deres lyde og lugte med sig. Klokkespillet i rådhustårnet og klokkerne fra vores kirker, der fortæller om både fordybelse, sorg og glæde. På Bakkehuset sad Grundtvig og hørte kirkeklokkerne fra Frederiksberg Kirke og skrev salmen ”Kirkeklokke mellem ædle malme”, og i sæsonen fra påske til september kan du sidde i Bakkehusets orangeri og spise smørrebrød som på Kamma og Knud Lyne Rahbeks tid.

Har du såkaldt hudsult kan du tage metroen rundt i myldretiden og nyde at stå klemt, for her kan man også blive udsat for både lugte og lyde. Man kan komme til at sidde ved siden af en stakkels person der sidder højlydt og taler med sig selv – indtil det afsløres, at vedkommende gennemtrængende fører en telefonsamtale, omhandlende (forhåbentlig) spændende intime detaljer om svigt eller forargelse over en tredje person. ”Tænk dig, så sad han der og spiste russisk salat – midt på Kejserinde Dagmars Plads! Smagløst! Er han helt tonedøv?”

Sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn.