Frederiksberg og Nørrebro er som to søskende, der føler sig meget forskellige. De står dér og kigger på hinanden. Imellem sig har de en brølende 6-sporet stærkt trafikeret Åboulevard, hvor langsomt gående ofte kan spottes på det farefulde helle på midten, for lyset skifter hastigt til rødt.  Men tænk engang - på et tidspunkt fik geniale byplanlæggere i København og på Frederiksberg ideen til Åbuen. Og i sommeren 2008 hang den der så: Cykel og gangbroen over Åboulevarden. Hver eneste gang, jeg kører over, tænker jeg:  Hvilken fantastisk infrastruktur. Tak!

 I går steg jeg af cyklen og betragtede det omfattende byggeri, som er under opførsel ved siden af cykelstien, arealet mellem Rolighedsvej og Åboulevarden og Bülowsvej. Det er Landbohøjskolens tidligere område, hvor enkelte køer indtil for få år siden gumlede og græssede. Når vuggestuebørnene i KVL´s vuggestue stod på toppen af bakken, hvor den store rutsjebane begyndte, så kunne de se køer. Og køerne kunne se dem. Nu er køerne flyttet på landet, den grønne sti blev anlagt og snart rykker franskmændene rykker ind. Prins Henriks Skole flytter fra Værnedamsvej herop til Rolighedsvej, der er tegnet en stor sportshal, kollegieboliger skal opføres ligesom familieboliger.

 I Sct. Thomas Kirke på Rolighedsvej glæder vi os til at hilse alle nye beboere og brugere af området velkommen i vores sogn.  Familierne i lejlighederne, de studerende på kollegiet og måske har nogle af de over 1000 skoleelever på Prins Henriks Skole engang imellem et spørgsmål, vi kan besvare.

 Vi håber indenfor få år at kunne slå dørene op til et nyt sognehus, for vi drømmer nemlig også om at bygge nyt. Drømmer om en smuk tilbygning på græsplænen ved siden af kirken. Arkitektfirmaet BIG har tegnet det nye sognehus. Det har været længe undervejs, det har også været på slankekur, kælderen og andet viste sig at være for bekostelig, men nu står vi med en harmonisk bygning, hvis indre skelet er af træ, og som er netop det hus, vi længes efter og i årevis har drømt om for at kunne være tidssvarende kirke i byen. Kun den sidste finansiering mangler at falde på plads.

 Vi drømmer om et fællesskabshus, et mødested for alle i lokalområdet. Folkekirken er folkets kirke og sognehuset er til folkelige aktiviteter. Vi vil gerne holde loppemarked og tøjbyttedag. Vi drømmer om at huset gennem jordvarme kan blive bæredygtigt og selvforsynende med energi. Vi tænker på studiekredse om filosofi og Søren Kierkegaard, foredrag om kvinderne i bibelen og 4. bølge feminisme. Vi drømmer om fællessang og fællesspisning: Kom og spis. Men husk at bestille plads, for vi er mange, som gerne vil spise sammen. Unge og gamle.

 Det er her i vores nye sognehus, at I kan drikke begravelseskaffe, når I har taget afsked med en, I elsker, måske en som betød alt for dig. Det er her Frederiksbergs to studiepræster har aktiviteter for de tusinder af studerende på Frederiksberg, de danske studerende og de internationale studerende, der så let bliver ensomme i vores land, og som mangler et selvfølgeligt sted at mødes.

Vi drømmer om at medvirke til at blive nogle af de brølende 6 sporede indre motorveje mellem os kvit i et hus, hvor lyset ikke skifter hastigt til rødt. Et mødested som er for os alle sammen. Vi drømmer om at bygge bro mellem mennesker.

 Vibeke Døssing, sognepræst i Sct. Thomas Kirke