En af hverdagens helte

En af hverdagens helte

En af hverdagens helte

# Byen & Præsten

En af hverdagens helte

Hverdagens helte skal hyldes - fordi de er med til at gøre verden til et bedre sted - en af dem er min overbo Charlotte Cordtz. Hendes motto har gennem livet været ”hvis jeg kan gøre en forskel, så stiller jeg op”.

Charlotte Cordtz er ambassadør for Trøstemus.dk, der har over 20.000 medlemmer på Facebook. Hun hækler trøstemus til Frederiksberg hospital, Rigshospitalet og Bispebjerg hospital. På et år modtager de 15.000 trøstemus. Charlotte kører ud på hospitalerne og afleverer trøstemus på forskellige afdelinger - hun ser ikke hvem, der modtager dem, men alle de frivillige bliver glade, når nogen sender billeder til deres Facebook-side af dem selv og deres trøstemus, og siger tak. Når de modtager billeder så kører hæklenålen hurtigere. Charlotte Cordtz modtager også trøstemus fra ”musemødrene” der laver dem. Hun vasker dem, lægger dem i en pose med et visitkort og laver kvalitetskontrol. Der er regler for hvor små de må være og hvad man må fylde trøstemusene med. Alle ”musemødrene” er frivillige.

De to kvindelige stiftere er lokaliseret i København og Jylland. De søger fonde og sponsorater. De har to store sponsorere, der giver garn og en sponsor der giver plastikposer og visitkort. Ambassadørerne sørger for at uddele og fordele garnet til ”musemødrene”, men mange af de frivillige lægger selv materialer og andet til.  På landsplan modtager hospitalerne over 150.000 trøstemus, der uddeles til mere end 250 afdelinger primært til børn - men også til voksne fx psykisk syge, mentalt handicappede eller udfordrede, der er kede af det før og under, det de skal igennem. Det kan være indlæggelser, ambulante behandlinger, røntgen, vaccinering eller blodprøver. Tilbagemeldingen er, at trøstemusene ligger i sengen hele tiden og de er hyggelige at have med i lommen.

Da Charlotte for få uger siden holdt foredrag hos Kræftens bekæmpelse fortalte en mand på 26 år, at han var cutter og mens han var indlagt på psykiatrisk afdeling, fik han en trøstemus. Og han skar ikke i sig selv, mens han havde den. Først havde han tænkt: jeg er voksen, hvad skal jeg med den? Men da han fik den i hånden føltes det rigtigt. Den var så blevet væk og Charlotte lod ham vælge en ny som føltes helt rigtig for ham at holde i hånden. Og det har Charlotte generelt hørt, at der også er stor efterspørgsel hos dem, der ikke nødvendigvis var tænkt som målgruppen. Men en trøstemus er trøst uanset alder.

Da Rusland invaderede Ukraine, havde de skaffet en bus og chauffør som ville køre ned med trøstemus til udrejsecentre, men Udenrigsministeriet frarådede det pga. fare. De har nu fået lavet ukrainske visitkort og har i stedet for kørt trøstemus ud til danske modtage- og flygtninge centre. Der er mange måder man som en af hverdagens helte kan engagere sig på. Det handler om, efter min mening, at når man er optaget af noget andet end sig selv, og gør noget for andre, så skal man huske, at det er vejen til at blive sig selv. For idet vi gør noget for andre, i selvforglemmelse, kommer vi for alvor til at leve.

Bettina C. Tranberg, sognepræst i Sct. Lukas Kirke

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed