Snart er det 150 år, siden N.F.S. Grundtvig døde. Det var d. 2. september 1872. Han havde holdt sin sidste gudstjeneste i Vartov Kirke få dage forinden, og et par dage efter ville han have fyldt 89 år. I dag er det stadig en høj alder. Imidlertid synes de knap halvfems år at være kort tid, når man betænker, hvor meget Grundtvig nåede i sit liv. Man kan argumentere for, at han er den enkeltperson, der har betydet mest for flest samfundsområder i Danmark. Inden for kirke, skole og civilsamfundet kan hans indflydelse næppe overvurderes.

Det interessante er, at store dele af hans påvirkning i dag forekommer selvfølgelige og går upåagtede hen. Formentlig har alle læsere af denne klumme haft en klasselærer i folkeskolen, som de husker på godt og ondt. Men at det er Grundtvigs idé, at en enkelt lærer skulle følge eleverne gennem hele skoletiden, er ikke almindelig kendt. Han mente nemlig, at han selv var blevet så lærenem, fordi hans moder havde varetaget undervisningen i hans tidlige barndom. Et nært forhold mellem lærer og elev var ideelt for indlæringen, mente han, så det skulle alle have.

På samme måde er vores opfattelse af, hvad det vil sige at være dansk, afgørende præget af Grundtvig. Selv i børneprogrammer, kan man konstatere Grundtvigs indflydelse. I en periode, som man næsten kan kalde identitetspolitisk, omhandlede TV-julekalenderne kristendommen (Jesus og Josefine), nordiske guder (Jul i Valhal), danmarkshistorien (Absalons hemmelighed) og endelig Grundtvig selv (Pagten). Det er netop de elementer, som Grundtvig mente var med til at bestemme det danske folk: kristendom, nordisk mytologi og historien. Han ville nok ikke have placeret sig selv i den række, men det er faktisk helt konsekvent at lade ham optræde dér, når man kender hans betydning for Danmark.

Inden for kirken er Grundtvigs betydning helt uovertruffen. Ingen er ikke påvirket af ham. Alene de omkring 1500 salmer, han skrev, taler for sig selv. Formentlig sker det sjældent, at der holdes en gudstjeneste i en dansk folkekirke, uden at der synges en og ofte flere af hans salmer. Men han bidrog også med et frihedssyn, der er ukendt i andre lande. I Danmark kan en gruppe mennesker gå sammen om at vælge deres egen præst og danne deres egen menighed. Det er en såkaldt valgmenighed, der forbliver inden for folkekirken, men nyder en særlig frihed. En sådan menighed findes på Forhåbningsholms Allé på Frederiksberg. Den er en direkte konsekvens af Grundtvigs betydning og holder gudstjenester i hans tradition i en kirke, der i sig selv er et kunstnerisk udtryk for grundtvigsk kristendom.

 Jesper Tang Nielsen, valgmenighedspræst, Immanuelskirken, Forhåbningsholms Allé