Black Friday startede som en fredag, hvor butikkerne kunne rydde lagrene af gamle varer, inden julehandlen for alvor gik i gang og det nyeste nye skulle langes over disken. Inden længe voksede fredagen sig større, nu hed den Black Week og lovede en hel uges herligheder til ingen penge. Og som om det ikke skulle være nok, så fik dagen skam også sin helt egen lillebror – Cyber Monday. Bare lige, hvis nu… 

 I år, imens alverdens usikkerheder regner ned over os alle, fik Black Friday igen vokseværk og blev nu til Black Month. Sådan er det ofte når de kommercielle kræfter ser sig lune på en tradition, en folkefest eller en kristen højtid såsom jul.

 Nogen forsøger at trække i den anden retning med deres helt egen Buy Nothing Day – dette er helliget dagen hvor man ikke køber nogen produkter og på den måde demonstrerer imod forbrugerkulturen. Men langt flere, flere end nogensinde, ender formentlig med at købe julegaver til Black Friday priser – fordi energikrisen og inflationen kradser i vores pengepung. Og hvorfor er det så galt, kan man spørge sig selv? Hvorfor må vi ikke forbruge og ’overforbruge’ i julen? Hvorfor er det så slemt, når julehandlen sidestilles med overflod? Hvad hvis man i stedet valgte at se mere positivt på julen, forbruget, overforbruget og overfloden? Valgte at se det som en mulighed for at vi alle, alle os med travle hverdage, hvor alle døgnets timer optimeres løbende, så vi alle kan levere det størst mulige output – i samfundets tjeneste – får sikret os tid til både at være sammen med og forkæle vores nære og kære, og endda os selv, hvis vi vil… Og det vil vi! For ellers bliver det hele en anelse for surt!

Min pointe er, at ja, det er snart jul og det er cool – også cool cash. Og samtidigt så meget mere end det. Julens budskab er at kærlighed er altings mening. Og netop derfor skal vi, i denne mørke tid, nyde julen, forsøde tilværelsen og forkæle hinanden med juleglæde og julegaver – uden skam, men fulde af håb og forhåbning om fremtiden. For lyset skinner i mørket og mørket får ikke bugt med det. Klimakriser, død og undergang må aldrig få os til at opgive håbet, resignere eller give op. Verden og livet – dit og mit liv og vores efterkommeres liv – det er i Guds hænder. 

 Bettina C Tranberg, sognepræst i Sct. Lukas kirke