Af Lars Gustav Lindhardt, Frederiksberg Sogn

I fredags var det Black Friday. Dagen er okay. Jeg elsker ikke dagen, for mere speciel er den jo heller ikke, men dagen er på mange måder ganske praktisk: For det første kan jeg godt lide at shoppe lidt i ny og næ, og jeg siger ikke nej til gode tilbud; det kan jo være, at jeg mangler en ny t-shirt eller nogle høretelefoner.

Derudover er den jo et oplagt tidspunkt at købe alle de mange julegaver, så jeg ikke behøver at stresse i midten af december, hvor der i forvejen er en million ting, der skal gøres.

 Det er ikke alle, som synes, at dagen er fin nok. Jeg har faktisk læst, at Black Friday er et forfærdeligt koncept: En hyldest til blind materialisme, som reducerer os til hjernedøde forbrugere og bringer de værste impulser frem i os. Dagen fremmer overfladiskhed, selvoptagethed og illusionen om, at vi kan købe os til lykke. Den flytter fokus væk fra det ægte meningsfulde og lokker os til at købe os fattige i bras, som vi ikke skal bruge til noget.

 Ja, Black Friday er det ultimative udtryk for alt, hvad der er galt med det moderne samfund. Dagen er det modsatte af ånd og fordybelse og besindelse på, at livet fundamentalt set handler om, at vi er noget for nogen andre. Det har jeg i hvert fald læst.

Jeg køber det ikke. Det er rigtigt, at blind materialisme, overfladiskhed, selvoptagethed og illusionen om, at jeg kan købe mig til lykke, alt sammen er noget skidt, og det er vigtigt, at vi forstår, at livet ikke handler om forbrug, men om dem, der fylder vores tilværelse med varme og glæde.

Men jeg er alligevel ikke bekymret for Black Friday. Jeg tror nemlig på, at den menneskelige ånd er stærkere end en enkelt sort fredag. Jeg tror på, at vi alle sammen godt ved, at livet ikke bliver fuldendt med en ny opvaskemaskine, at et stort fjernsyn ikke giver kærlighed, og at ægte skønhed ikke findes i en Kähler vase. Jeg tror på, at vi er i stand til at se gennem reklamernes forførende skær og genkende tilværelsens sande lys: Det lys, der skinner fra oven og ud af andres øjne.

 Og derfor købte jeg mig fattig i fredags uden frygt. I sidste ende er det jo bare ting, og det ved jeg godt.