Sandra Kastfelt, sognepræst i Mariendal Kirke.

At krydse sit spor. Vendingen er dukket op i mine tanker på det seneste. Måske fordi jeg i sommer var på ferie med min familie et sted, hvor jeg ikke havde været siden min tidlige ungdom. Dengang elskede jeg stedet og nu dukkede det op af mange års glemsel og gjorde godt. Jeg så med nye øjne på det, der var engang. Og blev selv set på af den pige, som jeg var dengang, med et kærligt og forsonende blik. At krydse sit spor får livet til at hænge sammen.

Veje bliver til i landskabet som den korteste strækning mellem to punkter. Gamle veje slynger sig tilpasset naturens former, trådt ned gennem århundreder af dyr og mennesker. Mens nye veje bliver til på et skrivebord og brutalt skærer landskaber og byer i stykker på kryds og tværs. Livet er en vej eller en rejse, siger en slidt floskel. Men nok netop slidt, fordi det er sandt. Vi vandrer ad en livsvej og efter mange omveje, vildveje og smutveje sker det, at vi krydser vores eget spor og kommer til steder, hvor vi før var og levede eller vi genmøder mennesker fra før.

At følge kalenderårets cykliske rytme er også at krydse spor. Årstiderne veksler og glider over i hinanden. Det mørkner om os og pludselig er efteråret afløst af vinter. Højtiderne følger hinanden. Det har lige været jul og nu nærmer den sig igen. Her i decembers smukke adventstid krydser vi alle sammen vores spor om og om igen. Vi pynter op med arvede julenisser eller bager de helt særlige småkager efter en opskrift fra den gamle familiekogebog skrevet med sirlig skrift. En stund er vi tilbage i mormors køkken og duften af fjerne tider kilder i næseborene og fremkalder et magisk øjeblik, hvor vi i ét nu både er det menneske, som vi var engang og den, vi er nu, og den, som vi engang skal blive. Hvordan kan vi være den, som vi vil være i fremtiden? Jo, det er vi, når vi giver traditionerne, værdierne og glæden videre. Så skaber vi os selv, som dem vore kære vil huske engang.

Da jeg købte skrabejulekalendere til mine børn forleden, sagde købmanden til mig: Min mor giver mig stadig én, selvom jeg er fyldt 40! Ja, netop når vi juler, krydser vi vores spor, så vi ikke bliver sporløse. – Glædelig advent!