Kirsten Jørgensen, provst

Der er ord, der går af brug. Som for eksempel ordet troskyldighed. Den moderne net-ordbog fortæller, at ordet betyder godtroende, barnagtig, barnlig, blåøjet, enfoldig, infantil, naiv, tossegod, umoden, uerfaren, ukritisk. Hvis det er den betydning af ordet, vi opfatter i dag, så forstår jeg godt, hvorfor det er gået af brug. For hvem har lyst til at være enfoldig, barnagtig, umoden og ukritisk? Men det er måske muligt at give ordet nyt liv.  Hvad nu hvis vi kunne finde den gamle betydning frem og gøre den til vores. Hvis vi nu besluttede, at ordet ganske enkelt betyder at tro det bedste. At ville forestille sig det godes sejr. Er dét så naivt, infantilt og ukritisk? Eller er det tværtimod det, verden i høj grad har brug for?

Jeg er selvfølgelig overbevist om det sidste. Vi har brug for troskyldighed. Verden er fuld af dystopier og vrede. Mennesker ser en mørk fremtid, hvor alting kun bliver værre. Men verden bliver ikke bedre af at tro det værste. Derimod kan den måske blive bedre, hvis vi holder op med at mene, at det er indsigtsfuldt og begavet at være skeptisk og i stedet for tør være troskyldige. Det handler ikke om en letkøbt optimisme. Glasset halvt fuldt og alt det der. Det er en udfordring bevidst at ville det gode, også når det bliver stærkest modsagt. Det skal der mod til.

Det modsatte af det troskyldige mod er angst. Bange mennesker gør ofte frygtelige ting. Bange mennesker reagerer med aggression, med afstand, med hårde domme over andre. Alt sammen fordi de er bange og vil forsvare sig selv. Det modsatte af angsten er den troskyldighed, der er viljen til i god tro at bygge op i stedet for at rive ned.

Kristendommen hævder, at det mest troskyldige menneske verden nogensinde har kendt blev født i en krybbe i Betlehem. Fortællingen om Jesus er en insisterende fortælling om menneskers evne til kærlighed og godhed. Insisterende, fordi den vil sætte sig igennem alle sine modsætninger. Insisterende fordi Jesus er den figur i verdenshistorien, der aldrig holdt med at hævde, at verden er grundlagt på godhed. Han blev dræbt for et par tusind år siden på grund af den påstand. Og dog så er han stadig en af de mest levende mennesker i vores historie.

Troskyldigheden kan ikke slås ned, selvom vi i løbet af året prøver hårdt. I julen fejrer vi det troskyldige menneske. Vi kaster mange kræfter ind i at holde jul, for vi fornemmer, at dén fortælling og dét menneske kan verden ikke være foruden. Vi fejrer troskyldigheden midt i en vred og fremmedgørende verden. Vi insisterer på at tro det bedste.

Glædelig jul.