Sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn

Den gode fortælling skal handle om en selv, ellers kan det være lige meget, for så fænger den ikke, og det opleves mest af alt, som spild af tid. Nogle fortællinger overlever i flere hundrede år, som Shakespeares beretning om den fiktive prins Hamlet af Danmark; vi bliver aldrig færdige med hans overvejelser om, hvorvidt livet er livet værd, når han spørger om at være eller ikke at være. Og når soldaten i første replik, første scene, første akt spørger: ”Hvem der?” ud i mørket, ud i teateret, så er spørgsmålet i første omgang til den ven eller fjende der pusler i midnatsmørket omkring Kronborg, men fra forfatterens hånd egentlig er til dig og mig. Hvem er du, kære kvinde, mand, ung, gammel, rig, fattig, belæst eller enfoldig, som sidder der i teaterets mørke? Hvad er vigtigt for dig, hvad vil du med dit liv?

 Det står på side et, i den store bog om Peter Plys; drengen Jakob kommer trækkende med sin teddybjørn hen til fortælleren og spørger, om han ikke vil være så flink at fortælle Peter Plys en historie. ”Jo, naturligvis” svarer den voksne, ”hvilke slags historier kan han bedst lide?” ”Jo” svarer barnet på vegne af sin elskede bjørn, ”han vil helst høre historier, der handler om ham selv!” Og på den måde får vi en tyk bog med alle de elskede fortællinger fra Hundredemeter Skoven. Således ligner vi nemlig alle Peter Plys, vi vil også helst høre historier, der handler om os selv.

 De bedste eventyr og historier for børn fryder også den voksne, der læser op. Når H. C. Andersen skriver i ”Lille Claus og Store Claus”, at bondemanden ikke kunne tåle at se degne, så hører barnet det som en slags allergi, mens vi andre godt fornemmer, at det handler om jalousi, for degnen besøger nemlig bondekonen, når bonden er i marken.

 Men til tider skal vi hjælpes lidt, for at få lukket op for meningen. Biblens historier er blevet fortalt i over 2000 år, og bliver fortolket igen og igen og igen i den kristne verden. Når Jesus skulle fortælle noget særlig vigtigt, så brugte Han altid et kunstværk. Til bønder fortalte Han historier om plante- og dyreavl, til fiskerne om fiskeri, til kvinder om husholdning, og børnene hørte nok om tissemyrerne og stjernegalakserne. Fordi det skulle handle om dem selv, og det, de var optaget af i hverdagen. Nogle fortællinger er umiddelbart tilgængelige, andre må godt blive udlagt af præsten henne i kirken. Og det gør vi så. Giver et bud på de historier, der handler om Gud, men mest af alt handler om dig. Og mig.