Palmesøndag, søndag d. 5. april. Gudstjeneste ved sognepræst i Solbjerg Kirke, Lars Danner Madsen

Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader og Herren Jesus Kristus.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus: Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie. Hun brød krukken og hældte olien ud over hans hoved. Men nogle blev vrede og sagde til hinanden: »Hvorfor ødsle sådan med olien? Denne olie kunne jo være solgt for over tre hundrede denarer og givet til de fattige.« Og de overfusede hende. Men Jesus sagde: »Lad hende være! Hvorfor gør I det svært for hende? Hun har gjort en god gerning mod mig. De fattige har I jo altid hos jer, og når I vil, kan I gøre godt mod dem; men mig har I ikke altid. Hun har gjort, hvad hun kunne. Hun har på forhånd salvet mit legeme til begravelsen. Sandelig siger jeg jer: Hvor som helst i hele verden evangeliet prædikes, skal også det, hun har gjort, fortælles til minde om hende.«

 Markusevangeliet 14,3-9

Da Jesus var i Betania i Simon den Spedalskes hus og sad til bords, kom der en kvinde med en alabastkrukke fuld af ægte, meget kostbar nardusolie, hører vi i evangeliet, jeg lige har læst op. Jeg tror ikke, jeg går helt galt i byen, hvis jeg ser den krukke som et billede på hjertet… og den kostbare og velduftende nardusolie som et billede på kærligheden. Den kostbare og ægte kærlighed et hjerte kan være fuldt af.

Og ligesom kvinden bryder krukken og hælder olien ud over Jesu hoved, så dens velduft kan fylde huset… sådan også med kærligheden, den lever kun, når vi øser af den, bryder hjertets krukke og øser generøst og ødselt ud af, hvad der gemmer sig dér af kærlighed.

Det er det kvinden gør ødsler med sin kærlighed. For hende er olien jo bare et udtryk for den kærlighed og hengivelse, hun har til/for Jesus. Jeg tænker da også, at det er derfor, Jesus forsvarer hende over for den snusfornuftige betragtning, at olien jo kunne være solgt og pengene givet til de fattige.

Jo, vel kunne den da det. Men Jesus ser den jo netop som et udtryk for hendes kærlighed og uforbeholdne hengivelse… og den skulle skamme sig, der afviste det og ikke tog mod den.

Kærligheden bliver i øvrigt heller ikke mindre af, at vi ødsler med den. Kvindens gode hjerte skal nok komme de fattige og nødlidte til gode. Men lige her og nu sammen med Jesus, viser hun ham sin kærlighed og hengivelse ved at salve hans hoved med nardusolien. Og det skal ikke bebrejdes hende, tværtom, skal det, hun gjorde, fortælles, hvor som helst i verden evangeliet om Guds uforbeholdne og ødsle kærlighed forkyndes. For hun har gjort en gerning, Gud kan genkende sig selv i.

Og nu og her… i denne her helt særlige tid og situation, hvor verden er i undtagelsestilstand på grund af coronavirus og jeg må forkynde evangeliet til et kamera, så det kan lægges ud på de elektroniske medier, kan vi jo så også tage fortællingen om kvinden, der salver Jesus, som en fortælling om, at kærligheden kan have forskellige udtryk alt efter, hvad situationen kræver/er.

Som der står i det Gamle Testamente i Prædikerens Bog kap. 3, er der en tid til alting, en tid til at le en tid til at græde, en tid til at omfavne og en tid til ikke at omfavne. Lige nu er det en tid, hvor vi ikke skal favne hinanden så meget, ikke gå rundt og kindkysse og give hinanden kram… nu skal vi, som vor dronning sagde i sin tale til danskerne 17. marts, vise sammenhold ved at holde afstand til hinanden. Hvor vi almindeligvis viser sammenhold ved at være tæt på hinanden, skal vi lige nu ikke være så tætte. I den her særlige situation viser vi samfundssind ved ikke at stimle sammen. Dronningen gik endda så langt som til at sige, at vi ikke kan være det bekendt, hvis vi ikke følger anvisningerne om at ikke holde selskaber og sammenkomster, mens virussen hærger blandt os… ja, det er ikke bare tankeløst, det er også hensynsløst, sagde hun.

Og jeg kan for mit vedkommende bare tilføje, at sådan kræver hver situation noget forskelligt af os. Samfundssind og næstekærlighed kan ikke sådan fikseres i bestemte gerninger. Det er op til os selv i situationen at finde det rigtige udtryk for næstekærligheden og lige nu er det, at vi holder afstand til hinanden.

I det brev apostlen Paulus skriver til filipperne, som vi almindeligvis også læser palmesøndag, står der, at vi skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus. Hvad er det så for et sind? Ja, det er det sind, der tager vare på liv, og kæmper mod det, der lægger livet øde. Kald det lige, hvad du vil, kald det for min skyld bare samfundssind… for det er jo sådan set den øvelse, vi er i gang med nu… nu sætter vi for en tid samfundsøkonomien i stå, for det handler nu ikke om pengene, men om livet, om at tage vare på liv. Det er måske heller ikke så galt at blive mindet om det… at livet er ikke til for økonomien, men økonomien ene og alene til for livets skyld. 

Og så vil jeg bare slutte med at sige, at husk, det ikke kun er coronavirus, der smitter, det gør de gode gerninger også. Må vi i denne mærkværdige tid trods alt smitte hinanden med samfundssind og gode gerninger... og holde troen. Håbet og kærligheden levende i blandt os.

Amen!

Lov og Tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Trøst og styrk du vor Gud, alle dem, som er syge og sorgfulde, hvor i verden de end er. Vær med din nådige hjælp hos alle dem, der lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.

Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter, og lad dit ord også i denne særlige tid med coronavirus have frit løb i blandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og vokse, og nådens lys skinne for dem, der sidder i mørke og dødens skygge.

Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland og over alle dem, der regerer det. Velsign og bevar vor dronning Margrethe den 2, og sammen med hende hele det kongelige hus. Giv dem og os alle nåde, fred og velsignelse og til sidst et evigt liv

Amen.

Fadervor du som er i himlene, helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden. Giv os i dag vort daglige brød. Og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde, thi dit er riget, magten og æren i evighed. Amen!

Velsignelsen: Herren velsigne og bevare dig, Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig, Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred. Amen!

Afsluttende salme: 

Den Danske Salmebog nr. 217: Min Jesus, lad mit hjerte få.
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1846. Sunget af koret Ars Nova