Jonas L. Christy, sognepræst ved Lindevang Kirke

Så kom kravet om mundbind i den offentlige transport til Danmark. I skrivende stund gælder kravet ikke her på Frederiksberg, men det kan det jo hurtigt komme til, hvis ”kontakttallet” – tidligere kendt som ”smittetrykket” - i kommunen stiger.

For et halvt år siden ville vi have rystet på hovedet, men det var før pandemien, og mit gæt er, at vi vænner os til det. Søren Kierkegaard skriver et sted, at vanen er den lumskeste af alle fjender, men det sidste halve år har lært os, at vaner kan ændres, når situationen kræver det.

Vi har fx allerede vænnet os til at håndtryk er yt. Til gengæld er det blevet in at bruge albuen. Både når man skal hilse på andre, og når man skal trykke på knappen for at komme af toget. Det gode ved albuen er, at den har svært ved at finde vej til øje, næse og mund. Prøv at klø dig i øjnene eller spise et æble med din albue. Det er vanskeligt! Derfor er det bedre at have lidt virus siddende på albuen end på fingrene. Men et høfligt nik med øjenkontakt og en meters afstand (to meter, hvis man synger ”goddag”) er selvfølgelig det sikreste.

Den nye vane hedder så mundbind. Eller gør det? Med nye vaner kommer nye ord, så hvad skal barnet hedde? Et andet – og efter min mening bedre – ord er: Ansigtsmaske. Det lyder pænere end mundbind, selvom det også er lidt upræcist, for masken er ikke lavet til at maskere hele ansigtet. Det er jo ikke meningen, at metroen i myldretiden skal ligne en flok bankrøvere på vej til Danmarkshistoriens største kup. Måske skal vi kalde det: Mundmaske? Tiden vil vise, hvilket ord, vi vælger.

En ting er at vænne sig til det praktiske. Man skal købe masker (og det rammer socialt helt skævt med de priser!), man skal huske at tage en maske med, og man skal tage den korrekt på. En anden ting er at vænne sig til det psykologiske. Vi skal sige farvel til den tanke, at en maske for munden betyder, at ens medpassagerer er skøre, syge eller farlige. Vi skal give en goddag-albue til den tanke, at en mundmaske er god stil i de situationer, hvor det er svært at holde afstand. Og husk: De masker, du bærer, er bare masker, de er ikke dig.