Af Søren Bruun, sognepræst ved Sct. Thomas kirke og studiepræst på Frederiksberg Campus 

Efter en tur i svømmehallen bliver jeg en hård nyser. Prisen for det legende glid gennem vandet er næsten et døgn i forkølelsesagtig tilstand med nys og løbende næse. Forleden var den gal igen. Midt under indkøb i supermarkedet. Jeg hastede til afdelingen for lommeletter, åbnede raskt en pakke, pudsede højlydt næsen, mens jeg med ryggen til en medarbejder på én gang undskyldende og smilende (en svær øvelse) forklarede: ”Jeg har ikke corona, jeg har bare været i svømmehallen”. Medarbejderen, som var ved at trimme en hylde, svarede med de mildeste øjne og det fineste smil: ”Jeg dømmer ingen”. Og der stod jeg. Skyldig. Skyldig, fordi jeg ikke forventede andet end fordømmelse og et strengt eller vigende blik.

Jeg er næppe den eneste, der har det sådan. De strenge systemers stemmer ængster os. Vi frygter skammen allerede før den lander som besked på sundhed.dk og vi slår frygtsomt blikket ned i stedet for at se hinanden i øjnene. Det skyldes ikke kun den allestedsnærværede pandemi. Mange ting kan få os til at krybe sammen af frygt for fordømmelse og strenge blikke. Frygten for ikke at være god nok. Ængstelsen for at stå ensom tilbage på perronen. Udskældt. Forladt. Udskammet. Og på grund af denne frygt kommer vi ofte andre menneskers tilsyneladende fordømmelse i forkøbet med selvfordømmelse. Så vidt er det kommet. Hvad skal vi dog stille op?

En god, klog og uhyre arbejdsom kollega, hjalp mig forleden til et svar, ved at stille mig følgende spørgsmål: Hvad ville Paulus skrive, hvis det var muligt for ham at sende et sidste brev til denne verdens mennesker? Mon ikke han i klassisk apostolisk stil ville sende verden en kærlig opfordring: ” Pas på jer selv og hinanden. Lad være med at sende hinanden de blikke. Fordøm hverken jer selv eller andre. Det gør jer intet godt. Vær tværtimod milde mod andre og mod jer selv”. Der kommer ikke nye breve fra Paulus. Vi har kun de gamle. Godt for det. Og så har vi en ting til: Nuet. Mulighedens nu. Din og min mulighed for at være milde. Gavmilde. Gavmilde med øjne og ord. Eller som apostlen skriver:  ”Lad din mildhed blive kendt af alle mennesker”. Det kan forvandle dig og det vil forvandle andre. I et supermarked nær dig.