Af Christiane Gammeltoft-Hansen, sognepræst i Lindevang Kirke

Efter det amerikanske præsidentvalg for fire år siden gik der en historie om en amerikansk kvinde, der lagde sig. Hun lagde sig ikke bare for natten. Hun gik i seng for at blive der. Nu måtte verden fortsætte uden hende. Selv ville hun prøve at sove det hele væk.

Det er selvfølgelig naivt at tro, at et vinterhi kan gøre det. At hvis man lægger sig til at sove, vil det, man ikke kan lide, nok være gået over, når man vågner igen.

 Nu er der så præsidentvalg igen. Gad vide om kvinden kom ud af sengen, og hvis hun gjorde: gad vide om hun så er krøbet ned i den igen? Det er på en gang fascinerende og skræmmende af følge valget i USA. Fascinerende som spændingsfyldt dramatik, skræmmende fordi det ikke er fiktion, men virkelighed. Det er et valg på den anden side af Atlanten, men vi lever i en fælles verden og derfor lader det os heller ikke uberørt, når man på afstand kan følge en uhørt hård valgkamp, der afspejler en splittelse ikke bare mellem to kandidater, men i et land.

 Nu skal man aldrig kun tro på det ansigt, der bliver vist frem under en valgkamp. Der kan gemme sig andet og mere underneden, end det som bliver skærpet til det yderste, når der skal hentes hurtige stemmer og modkandidaten skal tales ned. Det er heller ikke altid til at vide af den offentlige debat, hvad den enkelte tænker og hvad der kan ske, når to mennesker mødes ikke i kamp, men i en åben og fordringsfri samtale. Vi er forskellige, sådan er det, men heldigvis har vi da også erfaringer med os, der har lært os, at det er muligt i det forskellige at finde sammen i en vilje til fælles liv.

 Det kan være fristende at gå i seng, når det hele bliver for meget og for voldsomt – og i skrivende stund er den ene præsidentkandidat endda syg af covid19. Men jeg prøver at holde mig vågen og følger med og håber, at viljen til fælles liv må være den ramme inden for hvilken samfund bygges op på begge sider af Atlanten.