Søren Kjær Bruun, studie- og sognepræst ved Sct. Thomas kirke

Det første jeg gør, når jeg kommer ind på kirkegården, er at fylde den grønne vandkande. Derefter går jeg langsomt ned til graven. Ved graven skyller jeg omhyggeligt og forsigtigt stenen med vandet. Så bøjer jeg mig ned og kysser den. Sådan har jeg gjort i årevis. Og sådan har jeg i årevis haft min gang på Søndermark kirkegård, en af de smukkeste haver på Frederiksberg. Nogle gange kommer jeg til graven fyldt af følelser. Nogle gange står jeg helt tom foran den. Det hænder, at jeg forlader den, oplagt og glad.

For tiden kan jeg dog ikke vande og kysse den sten, hvorunder Helga, min mor, ligger begravet. Stenen er fragtet bort. Den står opbevaret hos stenhuggeren. Der er kommet et nyt navn på. Min fars. Jørgen døde i september. Han var i sine sidste år meget plaget af sygdom. Jeg vidste godt, at han ikke havde langt igen, men hans død kom alligevel bag på mig. Jeg var i udlandet, da min søster ringede og fortalte, at lægerne havde måttet opgive behandlingen. Min far havde selv havde indvilget med ordene: Alt er i Guds hånd. En tidlig søndag morgen sov han ind. Samme morgen stod jeg på startstregen til et stort stævne i Sydfrankrig. Beskeden om hans død lå på min telefon, da jeg kom hjem om aftenen. En engel omfavnede mig. Mandag tog jeg et fly hjem.

En vindstille og mild efterårsdag bar vi ham i smukt solskin til graven og firede forsigtigt kisten ned på det sted, hvor han selv for atten år siden begravede min mor og lyste velsignelsen. Dengang havde jeg to små sønner, der græd over farmor. Nu er de voksne og de bar værdigt kisten med deres farfar til selvsamme sted. Det føltes mærkeligt og dog trygt. Stenen kan først sættes på graven til foråret. Indtil da ligger gravstedet underligt anonymt hen. Men jeg kender stedet og historien.

Min far og jeg var ikke bonkammerater. Vores historie afspejler nok den klassiske fortælling om fædre og sønner. Med tiden fandt vi hinanden og før jeg rejste, skiltes vi med gode ord. Min far viste mig, at man kommer langt med energi og orden. Energi og orden. Det havde han. Og det har jeg. Jeg er min fars søn. Han var min far. Jeg er Søren. Søren er søn.