Så kom vi til Omikron, det 15. bogstav i det græske alfabet. Gad vide hvor mange bogstaver vi skal igennem, før vi for alvor kan pakke mundbind og sprit væk. Den nye monstervirus sætter sine spor med coronapas og aflyste julefrokoster.

Jeg er selv mere end bekymret, mest af alt for fællesskabet. Det er som om selve fundamentet slår sprækker.  Jeg kan bruge eksemplet med vaccinerne. En lille gruppe er af en eller anden grund bange for at blive vaccineret.  Det skyldes ikke nødvendigvis dovenskab eller manglende samfundssind. Jeg kender flere ikke-vaccinerede, som til gengæld er meget omhyggelige med at blive testet, igen og igen.  Omvendt ærgrer nogle ikke-vaccinerede sig over vaccineredes måde at agere og føle sig sikre.

Det, jeg efterspørger, er en bedre dialog og et bedre kendskab til hinandens synspunkter. De fleste af os lever vores liv med mennesker, der mener det samme som os selv. Det er godt for vores nattesøvn, men ikke nødvendigvis godt for vores demokrati. Det slår sprækker, hvad jeg ikke havde troet, jeg skulle opleve.

Jeg kunne bruge et andet eksempel, som ikke har noget med hverken Delta eller Omikron at gøre. Køn og hudfarve. Det italesættes som aldrig før og er blevet en tilbagevendende undskyldning for ikke at lytte. Lige nu går det ud over gamle hvide mænd, men det kunne lige så godt gå ud over alle mulige andre, som uden rettergang får frataget deres stemme i den offentlige debat. Det er heller ikke godt.

Alt det her skræmmer mig. Er det samtalemusklen, der ikke bliver trænet, så det er lettere bare at skælde ud på afstand? Her gør pandemi og isolation, det ikke bedre. Vi burde altid og hver eneste dag tale med mennesker helt anderledes end os selv. Jeg har selv været mere end irriteret på dem, som ikke lader sig vaccinere, indtil jeg var så heldig at høre nogle synspunkter, der var anderledes end mine egne.

Et sidste eksempel, nu hverken om gamle mænd eller det græske alfabet. Efter mange dages forhandlinger under FN´s nu overståede klimakonference i Glasgow, blev de trætte forhandlere mødt af råbet: Blah Blah Blah.  Miljøaktivisten Greta Thunberg mente, at COP26 havde været spild af tid. Derfor ordene Blah Blah Blah.  Er det sproglig uformåenhed eller hvad er det? Jeg deler bestemt utålmodigheden, men den manglende sans for detaljer skræmmer mig. Det samme gør råberiet. Er det virkelig det, vi skal i fremtiden, bare råbe ad hinanden?

Birgitte Haahr, sognepræst i Flintholm kirke