Man tænker ikke lige over det til dagligt, men her i ugen op til jul, springer det pludseligt i øjnene, at julemanden har sin egen vej på Frederiksberg: Sankt Nikolaj Vej – en sidevej til Falkoner Allé, der går ned til Hostrupsvej. Men hvordan er det nu den historie er?

 Jo – i byen Myra i det nuværende Tyrkiet levede der omkring år 270–342 en mand ved navn Nikolaus. Han blev biskop i byen, og var ifølge legenderne en meget hjælpsom mand. En legende fortæller fx, at tre jomfruer i en naboby stod foran at skulle sælges til et bordel, fordi deres far ikke havde råd til deres medgifter. Da Nikolaus hørte om det, kom han i hemmelighed til deres hus om natten og smed en pung med guld ind gennem vinduet, så de undgik bordellet.

 Nikolaus blev efter sin død kåret til helgen under navnet Sankt Nikolaus (Sankt Nikolaj), og fik helgendag den 6. december. På denne dag blev det mange steder tradition at holde fest og give børn gaver i al hemmelighed, sådan som Nikolaus havde givet pengegave til faderen med de tre døtre.

 Nikolaus-festen d. 6. december bredte sig til Nordamerika via de hollandske indvandrere, der grundlagde kolonien New Amsterdam (nu Manhattan). De kaldte den Sinterklaas-festen, og i amerikansk oversættelse kom Sankt Nikolaus til at hedde Santa Claus og blev med tiden til den julemand, som kommer med gaver julemorgen eller – som i Danmark – allerede juleaften.

 De børn, der i Danmark i 1800-tallet var så heldige at få julegaver juleaften, fik dem dog ikke af julemanden, men af nisserne. Julemanden som gavegiver og med bopæl højt mod nord blev først en kendt skikkelse i Danmark, da forfatteren og tegneren Louis Moe i 1898 udgav ”Julemandens bog”. Heri fortælles om julemanden, der bor på Nordpolen og bruger hele året til at lave legetøj, som Nissen og Juleenglen hjælper med at dele ud til jul.

 Verden over fik julemanden sit nuværende tykmavede og hvidskæggede udseende i 1930’erne via Coca Cola-reklamer og Disney-tegnefilmen “Julemandens værksted på Nordpolen”, hvori rensdyrene fragter julegaver ud til alle børn. I Danmark har julekalenderen “Nissebanden i Grønland”, der blev sendt i fjernsynet første gang i 1989, været med til at præge billedet af julemanden. Heri havde han bopæl i Grønland, og verdens største postkasse står stadigvæk klar i byen Uumannaq til at modtage ønskesedler til julemanden.

 Mange kirker verden over er indviet til Sankt Nikolaj – den gavmilde biskop, der ved at kaste en pengegave ind i et hus bidrog til at skabe en sand lavine af gavegivning verden over i december.

Helle Krogh Madsen, sognepræst i Frederiksberg Sogn