Rådgivningen

HVEM ER VI?

I maj 2017 åbnede Mariendal Sogns Menighedspleje en Rådgivning for borgere på hele Frederiksberg. I Rådgivningen er ansat den erfarne socialrådgiver, Jeanette Kaalø.

Midlerne til at drive Rådgivningen kommer fra Mariendal Sogns Menighedspleje, der hvert år modtager et stort beløb fra Direktør Svend Hornsylds Legat som en testamentarisk gave. Svend Hornsyld, der døde i 1996, var i en årrække formand for menighedsrådet i Mariendal Kirke og FDF-kredsleder. Legatets midler skal ifølge testamentet bruges til at hjælpe mennesker i Mariendal Sogn, der er ældre, syge eller økonomisk trængte. Igennem mange år er midlerne blevet brugt på almindeligt kirkeligt arbejde, men bestyrelsen besluttede i 2016, at brede dem ud til en større gruppe, og dermed bruge midlerne til at hjælpe borgere på Frederiksberg, der har brug for en uvildig socialrådgiver til rådgivning og vejledning.

Projektet er blevet til i samarbejde med Kirkens Korshær, der har samme indstilling til socialt arbejde, som Mariendal Sogns Menighedspleje har, at der skal være tale om hjælp til selvhjælp.

HVAD KAN VI?

Rådgivningen er Mariendal Sogns Menighedsplejes tilbud til borgere bosat på Frederiksberg, der har behov for en uvildig socialrådgiver. Det kan være rådgivning og vejledning i hvordan man kommer videre med sit liv, hvor man skal henvende sig i forhold til noget konkret, hvis man har brug for en bisidder og meget andet.

Jeanette Kaalø er socialrådgiver

Jeanette Kaalø er socialrådgiver med mange års erfaring bl.a
inden for beskæftigelsesområdet og sygehusvæsenet.

HVOR LIGGER VI?

RÅDGIVNINGEN
Borups Allé 117, st.tv.
2000 Frederiksberg

Åbningstid for personlig henvendelse uden aftale
Mandag            10 - 12
Torsdag             16 - 18
Telefon              2029 5387

E-mail: raadgivningen@raadgivningen-frb.dk