Erfagruppe for kasserere og regnskabsførere

Denne erfa-gruppe er for provstiets kasserere og regnskabsførere og har til formål at understøtte og give inspiration til arbejdet med økonomi i menighedsrådet.

Kassereren i menighedsrådet har ansvaret for tilsynet med kirkens økonomi og  regnskabsføreren varetager de praktiske opgaver med regnskab og budget.

Erfa-gruppen mødes 3- 4 gange om året og arbejder med menighedsrådets budget og regnskabsopgaver.

Emner, vi har arbejdet med og som alle tager udgangspunkt i  årshjul for budget og regnskab.

Budget:

- Gennemgang af budgetproces i menighedsråd og provsti.

- Ideer og sparring: hvordan opbygges det gode budget og hvem skal involveres?

- Særligt fokus på menighedsrådets kommentarer og forklaringer til budgettet. Inspiration til arbejdet med forklaringer, som afspejler menighedsrådet vision og planer for kirkelivet i sognet.

Regnskab:

- Sparring og inspiration til gode værktøjer til budgetopfølgning, fx kvartalsregnskab

- Opgaver i forbindelse med årsafslutning

- Udarbejdelse af gode bemærkninger og forklaringer til årsregnskab: hvilke planer lagde menighedsrådet i forbindelse med budgettet og hvordan er det gået?
 

Fælles regnskabsfunktion: arbejdsgruppe har undersøgt muligheder for fælles regnskabsfunktion og udarbejdet anbefalinger til menighedsrådene.
 

Kurser: aktuelle emner tages op og det sker at eksterne aktører inviteres til erfa-møderne. Brandsoft har afviklet kursus om regnskabsværktøjer (WEBdata), Landsforeningens regnskabskontor deltager regelmæssigt og støtter den interne sparring om forskellige fælles regnskabsudfordringer. Endelig har revisor deltaget i forbindelse med erfa-møder om årsafslutning.

Læs mere: Lov om  folkekirkens økonomi.