Sognepræst Jonas L. Christy, Lindevang Kirke

Måske skulle man brøle som en engelsk ko, når vaccinen kommer? Altså ikke det danske ”Muh” eller det norske ”Møø”, men det engelske ”Moo”. Hvorfor? Det vender jeg tilbage til. Når jeg på et tidspunkt i 2021 får tilbuddet om at blive vaccineret mod covid-19, så vil jeg naturligvis sige både ja og tak. Jeg stoler på sundhedsmyndighederne og har tillid til Lægemiddelstyrelsen. Jeg glæder mig til at stå i en lang kø med mundbind og mindst en meters afstand for at få et stik, i armen eller skulderen, det er lige meget. Jeg er ligeglad, hvor nålen rammer, bare det virker og ikke bi-virker alt for meget.

Jeg længes efter at stå og vente ved de hvide telte med opsmøget ærme og blottet arm. Og hvis det er forår (hvad det nok ikke er, men hvis det er), så kunne jeg som salmekender måske godt – lige inden nålen prikker - finde på at nynne en strofe fra et påskehit bag mundbindet, nemlig salme 192, vers 6: ”Derfor beder vi med tårer, led den ind i mine årer”.

Eller hvis jeg til den tid føler mig fuldstændig forårskåd som en økologisk ko, der brøler efter at komme på græs, så kunne jeg også – som en skjult hyldest til den første vaccine - finde på at sige: Moo! Ikke fordi der er en umiddelbar sammenhæng mellem en ko og en vaccine, men der er en pointe, som både er sproglig og historisk - og den kommer her:

Ordet vaccine kommer fra latin og er dannet af ordet vacca, som betyder ko. Hvorfor det? Fordi den første vaccine var en vaccine med kokopper, som viste sig at virke mod menneskekopper. Den blev opdaget af den engelske landmand Benjamin Jetsy i 1774.

Så når du og jeg 247 år senere kan blive velsignet med en væske, der forhindrer sygdom og død, så skyldes det blandt meget andet også en landmand og nogle kopperamte køer. Derfor kunne det være passende at brøle: ”Moo!”. Selvom det selvfølgelig vil virke temmelig mærkeligt på de andre i køen og det i forvejen hårdt prøvede sundhedspersonale.

Midt i vintermørket og ramt af de nye nedlukninger gælder det om at holde fanen højt og modet oppe. Det gælder om at fylde sig selv med åndelig medicin, mens vi venter på den biotekniske. Vær tålmodig, giv ikke op, sig Muh! I adventstiden venter vi på lysets komme. I år venter vi også på vaccinen.