Det er næsten for banalt. Og så alligevel: nytårsforsæt! Jeg tænker ikke på de bodstanker man kan gøre sig efter julens fråseri – så nyttige og befordrende for kroppens sundhed, de end kan være. Røg, alkohol og mad – motion, mindre stress, flere kys. Det er muligt vi trækker lidt skævt op i mundvigen, når naboen og kollegaen præsenterer os for sådanne højhellige løfter, for vi ved godt, at langt de fleste bliver brudt igen i løbet af de næste par uger, med skam og resignation til følge. Hvem kan ikke, med maven fuld af flæskesteg og sild, trænge til et par dage med flere kogte grønsager og en løbetur i Søndermarken.

Nej, jeg tænker mere på de nytårsforsætter vi kan have for vores by Frederiksberg. Hvis vi denne januar skal sætte os for at få nogle måske nye og bedre måder at leve sammen på i denne arealmæssig lille, men folkerige store by, hvad skulle de så være? Den nye kommunalbestyrelse sidder som julemanden på Grønland med lange ønskelister fra byens børn, og det skortede da heller på gode ideer fra de 148, der opstillede som kandidater i november: Bispeengbuens fremtid, mulighederne på hospitalsgrunden, tanker og ideer om cykelstier og parkeringspladser, Nordens Plads, busruter, borgernes sagsbehandling på rådhuset, kommuneskatten, den vilde og den tæmmede natur, børnenes vilkår, færre bekymringer for de ældste, de yngste og alle os midt imellem, velfærd, tryghed og økonomi.

Men når skåltalerne er blevet holdt, krydset er sat og dronningen har holdt sin tale, så skal alle de gode tanker om slankekure, rygestop, det omsorgsfulde og lettere liv for alle i byen med konkrete planer om bedre liv, gøres til virkelighed. Og så bliver det svært, for både politik og den enkeltes liv mellem arbejde, familie og gode intentioner, er det muliges kunst. ”I den bedste af alle verdner…” siger vi, underforstået at der befinder vi os jo ikke. Men det betyder naturligvis ikke, at vi helt skal opgive at gøre noget som helst. Nytårsforsæt betyder, at vi har ønsket om at gøre det bedre. Politisk kan vi være uenige om vejen, men hver enkelt kan gøre meget: finder modet til mere hensyn, træde ud over kanten i nysgerrighed, ydmyghed og tilgivelse, forsøge sig med lidt mere humor og kort sagt passe bedre på hinanden. Vi bærer hinandens liv og skæbne, som den gamle vismand K. E. Løgstrup sagde, fordi vi er udleveret til hinanden. Det gælder både i familien og som naboer på Frederiksberg, så lad os sammen gøre det lidt bedre i 2022. Godt nytår.

Sognepræst Michael Brautsch, Frederiksberg Sogn.